Justering – Norsk

Justering

Dreje/kip vinduer og døre

Topstyrede / sidestyrede vinduer

Topvende vinduer

Hængsler Everluxx Classic-e facadedøre

Hængsler Everluxx Plus facadedøre

 

Dreje/kip vinduer og døre

Fejlbetjeningsspærre

Rammen er forsynet med fejlbetjeningsspærre, som er placeret i beslagfalsen ud for grebet. Her skal iagtages følgende:

Grebet er blokeret, når rammen står i både drejestilling og i kipstilling. Man må således ikke med magt forsøge at dreje grebet. Enhver betjening af vinduesgrebet skal ske med rammen trykket let an mod karmen.

Skulle det i forbindelse med vedligeholdelses- og justeringsarbejde være nødvendigt at fejlbetjene beslaget, skal spærren udløses manuelt samtidig med at grebet drejes.

Spalteventilation

Spalteventilations-stillingen opnås med grebet pegende 45 grader skråt opad, dvs. midt mellem dreje og kip funktionen. En styretap på øverste rammehjørne (øverst i grebssiden) fastholdes herved i midten af et spalteventilationsblik. Dette giver vinduesrammen en spalteåbning på ca. 5mm i dennes overkant.

I forbindelse med justeringer på saks og bundhængsel bør spalteventilations-funktionen efterfølgende altid kontrolleres. Om nødvendigt justeres spalteventilationsblikket til korrekt position ved at løsne beslagets to monteringsskruer og forskyde dette i langhullerne. Husk atter at spænde skruerne. Kontrol og justering af indstillingen gøres lettest ved at «fejlbetjene» beslaget, som beskrevet under afsnittet om fejlbetjeningsspærren.

Tallene henviser til justeringsstederne på oversigtstegningen vist nedenfor.

  1. Har en låserulle utilstrækkelig indgreb i slutblikket på karmen, kan man med en skruetrækker forøge rullens højde med ca. 2mm ved at løfte låserullens løse ydre omløber. Rammens og dermed tætningens tryk mod karmen kan på samtlige låseruller øges eller mindskes ved hjælp af en 4mm sekskantnøgle.
  2. Rammens tryk mod karmen kan ligeledes reguleres på saksen.
  3. På saksen kan rammen justeres frem og tilbage mod hængslet ved hjælp af en 4mm sekskantnøgle.
  4. Rammens lodrette justering foretages på bundhængslets tandkrans med en AUBI justeringsnøgle ES001 (kan bestilles hos Hvidbjerg Vinduet).
  5. På bundhængslets karmdel kan rammens vandrette sideværts justering foretages med en 4mm sekskantnøgle.

Topstyrede / sidestyrede vinduer

Rammen kan justeres op/ned +/- 1,5mm.

  1. Løs den nederste monteringsskrue i karmen.
  2. Drej den excentriske tap med en TORX20-nøgle.
  3. På tappen er der et mærke, som ved levering er indstillet i vandret stilling, som angiver nulpositionen.
  4. Når mærket er enten i top eller bund, dvs. lodret stilling, er beslaget justeret ud i max. position +/- 1,5mm.
  5. Efter justeringen er foretaget strammes den nederste monteringsskrue igen

Justering af friktion foretages således, at den øverste glider først bevæger sig ned på stoppet. Friktionen skal være ens i begge sider.

Topvende vinduer

Rammen kan justeres op/ned+/- 0,75mm
ved at dreje på kravetappen (TORX20) i konsollet (se øverst på skitsen).  Det skal sikres, at rammen hænger midt i karmen.

Hængsler
Everluxx Classic-e Facadedøre

Hængslet kan justeres lodret +/- 3mm ved at skrue pinolskruen ind/ud nederst i hængselsryggen.

Hængsler
Everluxx Plus facadedøre

Anslagstryk mod tætningsliste kan justeres ved at dreje excentrisk bøsning i rammedelens top.  Benyt 5mm umbraconøgle.
Husk at montere dækkappe til låsning af excenter.

Ramme kan justeres op til +/-4mm i højden.  Benyt 5mm umbraconøgle.

Husk at vende dækkappen med den lille firkant mod karmoverfladen.